Hos Skovgaard Energy brænder vi for den grønne omstilling, og vores dør står åben for andre, der vil være med til at udfolde mulighederne.

Gode samarbejder og relationer skaber synergier, og de er altafgørende for, at vi kan skabe en grønnere fremtid. Vi har stort fokus på vores relationer til andre partnere og erhverv samt kommuner, naboer og NGO'er. For kun sammen kan vi skabe en grønnere verden med den hastighed og den handlekraft, der er nødvendig.

Sammen med vores projektpartnere tager vi et stort skridt mod at gøre Danmark til foregangsland inden for grøn energiproduktion og lagring.
Power-to-Ammonia-anlægget REDDAP er blevet til i et partnerskab mellem Skovgaard Energy, Topsoe og Vestas. REDDAP har modtaget støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.
Skovgaard Energy er nøglepartner i NH3 Spark-projektet sammen med DTU Construct og med Everllence i spidsen. NH3 Spark-projektet støttes ligeledes af EUDP.

Nordvestjylland har siden 90’erne drevet udbygningen af grøn energi i Danmark. Med teknologi, viden og ressourcer har området bidraget væsentligt til hele landets grønne omstilling. Nordvestjylland er også centrum for Klog Energi.
Det nordvestjyske samarbejde Klog Energi består af Lemvig, Struer og Holstebro Kommune og er en af forudsætningerne for, at ikke blot Danmark, men hele Europa kan indfri ambitionerne for grøn omstilling og CO2-reduktioner.
Klog Energi er en bevægelse, hvor de tre nordvestjyske kommuner står sammen med erhvervslivet om den grønne omstilling. Det er også et begreb og et billede på, hvordan vi kan udnytte vores ressourcer klogt og optimalt frem mod en mere klimavenlig fremtid.

Vi har taget endnu et ambitiøst skridt i den grønne omstilling og etableret et joint venture med japanske Sumitomo Corporation. Partnerskabet skal blandt andet producere bæredygtigt flybrændstof – også kaldet SAF –, biogas og biogen CO2 i det nyoprettede selskab North Sky A/S.
Sumitomo Corporation er blandt verdens største handels- og investeringsselskaber og har med partnerskabet med Skovgaard Energy valgt Nordvestjylland som knudepunkt for udviklingen af fremtidens flybrændstof.
Partnerskabet bygger på en fælles ambition om at accelerere sektorkoblingen i den
grønne omstilling. Med Sumitomo Corporations langsigtede investering og globale,
industrielle netværk samt Skovgaard Energys agilitet og lokale forankring er skabt en stærk alliance.

Skovgaard Energy og Danmarks Naturfredningsforenings Lemvig-afdeling har gennem de seneste år opbygget et tæt og strategisk samarbejde med fokus på at integrere biodiversitet og naturhensyn i udviklingen af vedvarende energiprojekter i Lemvig Kommune og omegn.
Samarbejdet begyndte i forbindelse med etableringen af Klimapark Ramme, hvor DN Lemvig valgte at engagere sig konstruktivt for at sikre, at projekterne også gav gevinst for natur og biodiversitet.
Samarbejdet er blevet fremhævet i nationale eksempelsamlinger for god solcelleplanlægning og omtales som et eksempel på, hvordan grøn energi og biodiversitet kan forenes i praksis.

Når man står foran et Power-to-X-anlæg, er det teknologien, man først får øje på, men bag teknologien står mennesker og stærke relationer. De er afgørende for, at projekter som et PtX-anlæg kan lykkes.
Derfor begynder vores projekter med dialog. Vi lytter til dem, der bor i området. Til myndighederne. Til virksomhederne. Og til vores samarbejdspartnere. For projekter i den her skala bliver ikke til, fordi én aktør kan det hele. De bliver til, når vi gør det sammen.