4. juni 2026

Det hele starter med god energi.
Det gælder, når vi udvikler fremtidens energisystem og arbejder for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer.
Men det gælder også, når vi skal tiltrække og fastholde de mennesker, der skal være med til at skabe det næste kapitel i vores energi-historie.
For mod, handlekraft og hastighed kan ikke stå alene. Det kræver også omtanke. For vores medarbejdere. For vores lokalsamfund. Og for de mennesker, der vælger at flytte til eller vende hjem til Nordvestjylland.
Derfor deltager vi aktivt i initiativer som JobKurs Lemvig, hvor unge mennesker får indblik i de muligheder, der findes lige her. For et sabbatår kan være starten på en karriere, der er værd at blive for. Eller begyndelsen på en vej, der en dag fører hjem igen. Til sommer får fire nye, unge mennesker igen deres daglige gang hos os.
Vi er også en del af det nye tilflytternetværk i Lemvig Kommune, som skal skabe fællesskaber på tværs af arbejdspladser og hjælpe nye medarbejdere med at finde sig til rette i området. For Lemvig er dejlig, men som tilflytter kender man ikke nødvendigvis til alle kommunes herligheder – både når det gælder natur, oplevelser og nye bekendtskaber.
For udvikling skabes ikke kun af projekter og investeringer. Den skabes af mennesker, der trives og giver ny energi – til arbejdspladsen, til lokalsamfundet og til vores fremtid.